ERP står for Enterprise Ressource Planning og er et system, der samler alle virksomhedens tråde og effektiviserer processerne lige fra indkøb og lagerstatus til løn og bogføring.
For en virksomhed er det sundt jævnligt at se på, om systemerne kan det, virksomheden har brug for. Måske er der kommet nye processer og arbejdsgange til, som systemet ikke understøtter optimalt.

Eksempler på at virksomheden har behov for et ERP-system kan være, at der sker for mange fejl grundet dobbeltindtastning og manglende mulighed for at arbejde i samme system på tværs af afdelinger.
Der spildes for mange ressourcer på opgaver, som kunne varetages automatisk, ligesom det er både tidskrævende og besværligt at udtrække data og nøgletal fra systemet til rapportering og analyse.

Med et ERP-system kan du imødekomme udfordringerne, øge effektiviteten og reducere både de økonomiske og ressourcemæssige omkostninger.

Hvilke fordele er der ved et ERP-system?

Et ERP-system giver dig det fulde overblik over virksomhedens arbejdsopgaver, processer og afdelinger. Det lader alle medarbejdere arbejde sammen i det samme system, hvilket ikke alene skaber synergi, men også minimerer ressourcespild. Da virksomhedens medarbejdere kan arbejde i samme system, minimeres steder, hvor samme oplysninger skal indtastes flere gange, hvilket i sidste ende kan betyde bedre udnyttelse af medarbejdernes ressourcer og færre fejl.

Med det rette ERP-system bliver virksomheden mobil og fremtidssikret med mulighed for at arbejde og tilgå data, uanset hvor man er og hvilket device, man arbejder på. Det øger fleksibiliteten for den enkelte medarbejder og for virksomheden som helhed.

Har I behov for et ERP-system?

Det er svært klart at spå om, hvorvidt netop din virksomhed har behov for et ERP-system. Det er ikke størrelsen af virksomheden der bestemmer, hvorvidt du ville få gavn af at implementere et ERP-system. Det kommer helt an på hvilket behov, jeres virksomhed har.

Hvis du kan genkende nogle af disse udsagn, tyder det på, I kunne have gavn af at implementere et ERP-system:

• Jeres software er ikke tilpasset jeres nuværende forretningsprocesser, og I oplever tekniske begrænsninger i jeres arbejde
• I savner overblik over alt fra virksomhedens processer til omkostninger og forbrug
• Der bruges meget tid og mange ressourcer på administration og vedligehold af systemer
• Produktiviteten lider under manglende overblik på lager og i produktionen
• Det er besværligt og tidskrævende at udarbejde rapporter eller udtrække nøgletal

Fem ting du skal overveje, når du vælger nyt ERP-system

En ERP-løsning strukturerer og effektiviserer virksomhedens processer, hvorfor man bør foretage grundige overvejelser forinden implementeringen. Nedenfor kan du se fem ting, du bør overveje, når du skal vælge nyt ERP-system:

1. Passer ERP-systemet både til jeres virksomheds behov nu og i fremtiden?
Et godt system er skalerbart, så I ikke er tvunget til at skifte system, hvis behovet ændrer sig senere

2. Er systemet målrettet jeres branche?
For at I kan få fuld værdi af jeres ERP-system, skal det være tilpasset jeres specifikke branche og udfordringer. Løsningen kan sagtens være et standardsystem, som ved hjælp af fagspecialister, der kender jeres marked og kunder, er tilpasset til at imødekomme brancheudfordringerne i jeres branche

3. Effektiviserer ERP-systemet de specifikke processer, I har behov for?
Der er mange områder, hvor et ERP-system kan effektivisere og systematisere, men hvis det ikke er klarlagt præcis hvilke processer, I har behov for effektivisering af, kan det være svært at ramme præcis der, hvor der er behov for at øge effektiviteten i virksomheden.

4. Er det muligt at integrere ERP-systemet med virksomhedens øvrige enheder og systemer?
Din virksomhed har allerede IT-systemer og enheder, som medarbejderne kender til. Måske er I vant til at arbejde med Microsoft Office og deres brugergrænseflader. For ikke at skulle afsætte en masse ressourcer og omkostninger, er det mest optimalt med et ERP-system, der kan integreres med virksomhedens eksisterende data og systemer. Her vil det være oplagt med Dynamics NAV som er integreret i alle de velkendte Microsoft Office programmer.

5. Har I en gennemprøvet plan og de rette folk til at forestå implementeringen?
At implementere en ny ERP-løsning kan være en bekostelig affære både på økonomi og ressourcer, hvis man gør det forkert. En gennemprøvet plan samt tidsplan for implementeringen er derfor vigtigt. Det kan være en god idé at have fagspecialister til at forestå implementeringen af det nye ERP-system, så det gøres på den rette måde og alt kommer til at spille sammen.

Hvorfor vælge Microsoft Dynamics NAV?

Microsoft Dynamics NAV er et fleksibelt ERP-system, som ikke alene opfylder dine behov nu, men også er skalerbart til fremtidens behov. Det giver et konstant opdateret overblik over virksomhedens data og giver på den måde dig det helt rette grundlag til at træffe de rigtige beslutninger for din virksomhed. Med Dynamics NAV får du en komplet løsning, som gennem optimering af virksomhedens processer skaber effektivitet og kontrol over alle aspekter af virksomheden. Med fuld integration til de øvrige systemer, bliver det lettere at udarbejde rapporter, håndtere opgaver og sikre en holdbar økonomi.

Efter at have truffet valget om at implementere Microsoft Dynamics NAV, er det også vigtigt at vælge den rette partner til at forestå implementeringen. Den rette partner kan være forskellen på en succesfuld implementering, og implementeringen, hvor du ikke opnår det fulde udbytte.
Vælg derfor en partner, som er fagspecialist inden for jeres branche og dermed kender udfordringerne, I står overfor. Det vil give jer en løsning, der bygger på best practice i branchen og dermed tilgodeser jeres behov bedst muligt.

Med den rette partner og Microsoft Dynamics NAV får du en fremtidssikret ERP-løsning, der samler alle virksomhedens tråde i én komplet, effektiviseret løsning.

TOP